Traen udvikler og implementerer it-løsninger, der understøtter og effektiviserer kritiske forretningsprocesser hos vores kunder. For bedst muligt at være i stand til dette har vi indgået strategiske samarbejder med nogle udvalgte og førende teknologi- og udviklingsorganisationer.
Microsoft
Microsoft er blandt verdens største og førende leverandører af software og udviklingsværktøjer til vidensmedarbejdere, samarbejdsløsninger og forretningsapplikationer.
Traen har gennem mange år haft et strategisk samarbejde med Microsoft på flere områder. For det første udvikler Traen standardsoftware til sags- og dokumenthåndtering (Acadre), tilskudsadministration (TAS), og forretningsunderstøttelse (CAP), der er baseret på Microsoft-teknologi og -udviklingsværktøjer. Derudover udvikler og implementerer Traen en lang række kundespecifikke løsninger baseret på Microsoft teknologi, herunder .NET og SharePoint.
Traen er Microsoft Gold Certified Partner.
Læs mere om Microsoft på: www.microsoft.com
OpenText
OpenText er blandt verdens største og førende leverandører af software til informationshåndtering, arkivering og dokumenthåndtering.
Traen har gennem mange år haft et strategisk samarbejde med OpenText på flere områder. Traen er forhandler af OpenText-software og implementeringspartner i forbindelse med en lang række løsninger til vidensdeling og dokumenthåndtering. Traen har desuden udviklet software, som supplerer OpenTexts egen software og som forhandles af OpenText verden over. Endelig gør Traens produkt til sags- og dokumenthåndtering (Acadre) brug af OpenText.
Traen har vundet OpenTexts ”Innovation Partner of the Year”-pris, som anerkendelse for vores bidrag til at skabe innovative og forretningsorienterede løsninger, som gør brug af OpenText-software.
Læs mere om OpenText på: www.opentext.com
Ciklum
Ciklum er en førende dansk outsourcing virksomhed, som har specialiseret sig i nearshore softwareudvikling i Ukraine. Ciklum har mere end 700 medarbejdere.
Traen har gennem mange år haft et strategisk samarbejde med Ciklum om vedligehold og videreudvikling af visse af Traens produkter. Ciklum og Traen anvender en samarbejdsmodel, hvor Ciklum sørger for rammerne om arbejdet i Ukraine og for at der etableres en fast bemanding med et langvarigt perspektiv på samarbejdet, således at de pågældende udviklere i praksis bliver en del af Traens virksomhed og produktudviklingsteam.
Læs mere om Ciklum på: www.ciklum.com
Polaris
Polaris er en førende indisk outsourcing virksomhed, som har specialiseret sig i offshore udvikling i Indien med mulighed for at have personer eller teams on site efter behov. Polaris er CMMI Level 5-certificeret og har mere end 10.000 medarbejdere.
Traen har gennem mange år haft et strategisk samarbejde med Polaris om udvikling i forbindelse med en række af Traens projekter. Polaris og Traen anvender dels en samarbejdsmodel, hvor Polaris varetager hele projekter eller delprojekter som underleverandør til Traen, og dels en model, hvor Polaris leverer ressourcer med specifikke kvalifikationer til Traen på kontraktbasis.
Læs mere om Polaris på: www.polaris.co.in