Du er her: Traen > Produkter > CAP

CAP 

CAP er et velstruktureret, moderne og fleksibelt forretningssystem, der er baseret på en serviceorienteret arkitektur (SOA). CAP er konfigurerbart og er opbygget som et standard rammesystem, hvilket giver en hurtig og sikker implementeringsproces.

CAP har en lang række standardfunktioner og komponenter, som vi opsætter til at understøtte din organisations individuelle begrebsmodel, arbejdsprocesser og forretningsregler. Vi kan også tilføje specialudviklede komponenter til løsningen, som I kan bruge på lige fod med de eksisterende.
 


CAP er skalerbart og kan implementeres i både små og store organisationer. Systemet anvender og bygger videre på den nyeste teknologi fra Microsoft og er et åbent system, der integrerer med andre løsninger.
 
Brugergrænseflader
CAP servicerer en række forskellige typer af brugere, som kan komme til systemet på forskellig vis:

• Kundeportal
Kunder, borgere og andre eksterne interessenter kan bruge denne portal og få adgang til information og tjenester, som er relevante for dem. Kundeportalen giver mulighed for fuld selvbetjening og digital kommunikation mellem kunde og organisation som en integreret del af de workflows, vi opsætter i systemet med henblik på at opnå høj effektivitet, service og kvalitet.

• Medarbejderportal
I medarbejderportalen får den enkelte medarbejder overblik over- og adgang til egne sager og opgaver samt indblik i relevant statistik. For de fleste medarbejdere vil dette være indgangen til at deltage i de arbejdsgange, som er sat op i systemet. Portalen kan bruges sammen med Microsoft Office.

• Smartklient
Smartklienten er beregnet til de meget erfarne og/eller ekspertorienterede brugere, der skal have adgang til størstedelen af løsningens funktioner. Smartklienten kan bruges sammen med Microsoft Office.

• Administrationsmodul
I administrationsmodulet definerer vi løsningens brugere, profiler og opsætning, herunder begrebsmodel, arbejdsgange, forretningsregler mv. Dette modul er tiltænkt løsningens superbrugere.
 
Løsningskomponenter (services)
CAP indeholder en række standard forretningsservices, som vi konfigurerer til at understøtte både de simple og de komplekse forretningsprocesser og –regler, din organisation arbejder efter. Udover standardkomponenterne, som er beskrevet herunder, udvikler vi nye services, som organisationen måtte have behov for, og integrerer dem i systemets øvrige forretningsprocesser.
 
• Skemaservice
CAP rummer en yderst fleksibel skemaløsning, der benytter Microsoft InfoPath designede skemaer, til håndtering af blanketbaserede henvendelser. Løsningen sikrer validering og kvalitet i forbindelse med modtagelsen og foretager automatisk sagsoprettelse og journalisering. Skemaerne kan løbende ændres, f.eks. med tilføjelse af nye felter og ændret layout.

• Sagsservice
Systemet omfatter et komplet sagsløsning, således at f.eks. skemaer eller andre dokumenter, kan gemmes på sager oprettet af sagsservicen. Sagerne kan efterfølgende indgå i automatiserede processer, hvor der kan foretages yderligere valideringer, beregninger og berigelse af data, ligesom de kan indgå i manuelle opgaver, hvor sagsbehandlingen udføres af en sagsbehandler.

• Workflow
Et regelsætbaseret workflow giver mulighed for konfigurerbar sags- og procesunderstøttelse, hvor vi opsætter og vedligeholder processer selvstændigt. Workflowet giver desuden en automatisering og integration af processerne, så de kan afvikles helt eller delvist uden sagsbehandlerens indblanding.

• Kontrol- og stikprøveservice
Denne service understøtter, at en stikprøve- eller kontrolansvarlig opbygger en række populationer, som er baseret på tilfældig, risikobaseret eller manuel udtagelse. Når en kunde er udtaget, kan der foretages stikprøvevalidering af sagsbehandlingen og/eller automatisk skabes en kontrolsag til denne, som indeholder et skema til inddata af kontrolrapporten samt efterfølgende automatisk/manuel sagsbehandling heraf.

• Økonomiservice
Økonomiservice understøtter forretningsprocesser med økonomiske transaktioner. Servicen fungerer som bindeled mellem administrative processer og økonomisystemet. Økonomi Service danner og samler godkendte bogføringstransaktioner og videregiver transaktionerne til økonomisystemet. Desuden administrerer økonomiservicen den samlede budgetramme for området.

• Rapportservice
Servicen giver mulighed for anvendelse af ledelsesinformation. De forskellige forretningsservices kan levere information til generering af både simple og mere avancerede ledelsesrapporter, hvor f.eks. produktionsinformation, som sagsmængder og gennemløbstider, sammenstilles med de tilhørende økonomiske transaktioner.

• Uddataservice
Uddata giver mulighed for at samle dokumenter og blanketter i en konvolut og sende konvolutten, f.eks. pr. e-mail. Indhold i konvolutten kan ændres inden afsendelse, enten automatisk eller manuelt.

Hvis du vil høre mere om CAP, kan du kontakte os på info@traen.com.