Evnen til udvikle, integrere og implementere systemer er kritisk for langt de fleste organisationer i dag. Hvis systemerne ikke fungerer, hvis de er vanskelige eller langsomme at anvende, hvis nye systemer ikke medvirker til at forbedre arbejdsprocesserne, eller hvis de bliver forsinkede, har det konsekvenser for både kunder, medarbejdere og organisationens resultater.
Traen benytter fleksible og agile udviklingsmetoder, hvor vi nedbryder opgaverne i mindre komponenter og tester dem løbende. Denne tilgang er velegnet både til projekter, hvor målet flytter sig undervejs, og til projekter med en fyldestgørende og stabil kravspecifikation. Den iterative arbejdsform giver os mulighed for at fokusere på kontinuerlig forbedring, vidensdeling, gennemsigtighed, teamarbejde og dialog. Det giver bedre løsninger og mindre risiko for at overskride budget og tidsplan.
Traen har gennem en årrække opbygget en dyb kompetence inden for systemudvikling og –integration på områder som selvbetjening, digitale arbejdsgange, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, tilskudsadministration samt ledelsesinformation baseret på .NET- og Java-teknologi. Traens systemudviklere er veluddannede med en solid teoretisk baggrund, længere praktisk erfaring og er certificerede i flere Microsoft og Java-platforme og -teknologier.
Traen har desuden et strategisk samarbejde med nearshore- og offshorepartnere i henholdsvis Ukraine og Indien med henblik på at muliggøre fleksibilitet i adgangen til kompetencer og ressourcer.
Traen leverer standardsystemer, specialmoduler, skræddersyede løsninger og løser integrationsopgaver. Leverancerne kan omfatte enkelte eller alle dele af et projekt, herunder analyse, design, implementering, test, idriftsættelse, support og vedligehold. Traen tilbyder at udvikle og levere komplette it-løsninger og er en førende leverandør inden for projekter til især organisationer i den offentlige sektor. Disse løsninger rummer ofte komplekse arbejdsgange og sikkerhedsproblematikker og etableres i overensstemmelse med OIO-retningslinierne for serviceorienteret arkitektur (SOA).
Hvis du vil høre mere om systemudvikling og –integration, kan du kontakte os på info@traen.com.