Du er her: Traen > Karriere > Om at arbejde i Traen > Anette Gjøg Piil

Anette Gjøg Piil 

Hvorfor valgte du Traen?
Jeg valgte Traen i 2006, da dette var og stadig er en virksomhed i vækst. Traen bød på  mange muligheder og udfordringer, og var stadig så lille, at man blev inddraget og følte ansvar og engagement i hele processen, lanceringen og afviklingen af produkter.

Jeg følte, det var en spændende virksomhed med masser af nye opgaver og tiltag, der skulle etableres, og det ville jeg gerne være en del af.
Samtidig kunne jeg føle pionerånden og engagementet hos medarbejderne.
 
Hvilke opgaver arbejder du med?
Jeg arbejder i Traen support, hvor vi supporterer vore egenudviklede softwareprodukter. Da vi konstant forbedrer og lancerer nye versioner, kræver det, at man samarbejder på tværs af hele organisationen, taler med kunder og holder sig orienteret om nye fejlhåndteringer og løsninger indenfor produktet, SQL databasen og dokumenthåndtering.

Vi er med og har indflydelse på hvilke fejlrettelser og forbedringer, der skal implementeres, da vi er første led til kunders produktsupport og vedligehold.

Hvad er godt ved Traen? 
I Traen er processer og metoder unge og åbne overfor nye tiltag og ideer, og ingen siger ”som vi plejer”, og jeg føler, at alle har en fælles høj ansvarsfølelse og arbejdsglæde overfor firmaet.

Der er en fri og uhøjtidelig dialog i hele organisationen og åbenhed for ideer og samarbejder på tværs af afdelinger.

Man kan ikke være med i alle opgaver længere, men da produktkendskab og centralisering af opgaverne efterhånden er etableret, giver det andre spændende opgaver.

Der er nye produkter, der skal udforskes, masser af nye udfordringer og spændende opgaver, der venter på at blive løst.

Fortæl lidt om dine fritidsinteresser
Jeg er lidt til aktiv, sjov, social og kulturel udfoldelse - såsom løb, fitness, pigekomsammen, teater, boligprojekter og håndværkerkursus og så er jeg er med i medarbejderforeningen i Traen.

Jeg følger mine børn tæt i deres skole og sportslige udfoldelser.
Men en god film liggende på sofaen er nu også altid dejligt.